Børnerådet
Børnerådet ønsker at støtte børnelederne rundt om i menighederne, med at bringe budskabet om den treenige Gud ud til børnene.
Vi ønsker at medvirke til, at børnelederne får gode relationer til Gud, gode relationer til andre ledere og ikke mindst gode relationer til børnene. Herved tror vi på, at budskabet får de bedste vækstbetingelser.
Vi arbejder med følgende indsatsområder i 2012:
- Levende tro
- Lejre og KIDZ
- Lederudvikling
Børneråds-teamet består af Charley Stephansen, Ina Skov Christesen, Vali Ravn og Randi Hovgård-Nielsen.
Medarbejdere til Børnerådet opstilles og vælges demokratisk på MBU’s årsmøde. Dog er børnekonsulenten fungerende formand.
Hvis arbejdet i børnerådet kunne have din interesse, eller hvis du har spørgsmål til børnerådets arbejde, er du meget velkommen til at kontakte os på randi-morten(at)infogrindsted.dk
Relationer til andre foreninger
Børnerådet har relationer til:
KOB – Kristne Organisationers Børnudvalg.
Det er et udvalg bestående af flere forskellige kristne organisationer, som alle arbejder for at inspirere og dygtiggøre medarbejdere i de lokale foreninger til at formidle de kristne værdier for børn. Derudover står KOB bag ansættelsen af Lise Daugaard, som formidler Zone-materialet.
B-M-K – Børne Medarbejder Konferencen.
BMK er en ad hoc gruppe under KOB. Gruppen arrangerer hvert andet år (lige år) en fantastisk børnelederinspirations-weekend for alle medarbejdere og ledere i de kristne børneorganisationer.
Se meget mere herom på hjemmesiden www.b-m-k.dk
Herudover har vi kontakt til de nordiske søsterkirkers ungdomsarbejde:
NMU – Norske missionsforbunds unge – www.nmu.no
SMU – Svensk missionsforbunds unge – www.smu.se
FMU – Finsk missionsforbunds unge (svensktalende) – www.fmu.nu




