Undervisningsmateriale


Når man underviser børnene, er det vigtigt, at være opmærksom på hvordan børnene lytter og koncentrerer sig. En tommelfingerregel er, at børn kan koncentrere sig i lige så mange minutter som de er gamle.

Det er en god ide at krydre undervisningen med en visualisering i form af duplo-mænd/dukker, flonellograf, tegne på tavle/overhead/flip-over, vise billeder, lave rollespil eller få børnene til at lave effekter (puste, råbe om hjælp og lign.) Man kan også have en "fortæller-kuffert" med, som indeholder en ting fra dagens undervisning. Alle disse ting skærper børnenes opmærksomhed, og giver (forhåbentlig) en bedre undervisning.

Herunder er eksempler på materiale, som understøtter selve undervisningen.

God fornøjelse!

 

Risky business


MBU har udarbejdet et helt koncept omkring Risky Business. Konceptet består af 100 klubaftener fordelt på 50 temaaftener og 50 aktionaftenen. Det skulle da være mærkeligt, om der ikke var et eller andet, Du kunne bruge! Konceptet kan købes til kopieringspris, ca. 200,- kr. ved  henvendelse til MBU.

Det siges at Risky Business mødes 7 minnutter over 7, ikke før - ikke senere. 

Keep cool!

 

Blæksprutten


Til skolebørnene findes et sæt af undervisningshæfter med opgaveark, som hedder Blæksprutten. De indeholder tekster som passer til folkekirkens tekstrækker samt sjove opgaveark til børnene. Spørg evt. børnerådskunsulenten om du kan låne dem til gennemsyn.

BIBEL-BRICKS


www.kfum-kfuk.dk kan du henteinspiration/downloade en folder om,  hvordan man laver forkyndelse med LEGO-klodser; Bibel-bricks kalder de det. Ideen er ganske simpel: Fortæl historien, lad børnene bygge den op i LEGO og snak derefter om, hvad de har bygget. Hvis ikke du/I har klodser, som dækker specileffekter, eks. slangen og æblet iparadisetshave, så inddrag andre materialer, brug din fantasi!

Tag evt. billeder af historierne og hæng dem påopslagstavlen/læg dem på hjemmesiden.

Zone-materiale



På hjemmesidden www.børnezone.dk finder du et materiale, som kan inspirere til praktisk undervisning for børn. Materialet er populært kaldet Zone-materialet.

Det er udarbejdet af Evangelisk Frikirkeråds Børneudvalg, som MBU deltager i.

Materialet findes i 4 kategorier; Mikrozone (under 3 år), Minizone (3-6+ år), Midizone (6-10+ år) og MaxiZone (10-13+ år)

Klik ind på hjemmesiden og læs mere.

 

Legestue og bibelfortælling


I Grindsted i børnehave-kirken er vi rigtig glade for at bruge bogen "Legestue og bibelfortælling" fra Lohses Forlag.

Bogen følger kirkeåret i folkekirken (lige og ulige år), men har krydret tekstrækken med tekster fra det gamle testamente. Bogen kommer således godt rundt i teksterne. Det har den fordel, at børnene ikke hører den samme tekst ret ofte, men også at man kommer igennem de lidt vanskeligere tekster (som der til gengæld er god hjælp til).

Hver søndag er bygget op med baggrund, forklaring af vanskelige ord, forslag til forskellige hjælpemidler, tekstgennemgang, fortolkning af teksten for de 0-3-årige og for de 4-6 årige, lidt til de voksne og til sidst forslag til aktiviteter og lege.

Med  denne bog i hånden er det let at være kreativ.

 

Kristuskransen


Kristuskransen er økumenisk, dvs. kan bruges af alle kristne. Den er "opfundet" af en svensk biskop; Martin Lönnebo efter at han var i havsnød i middelhavet. 

I bogen; "Kristuskransen for børn" fra Unitas forlag, kan man søge yderligere inspiration, specielt for børn. 

 

Kristuskransen består af følgende perler: 

Guld: Gudsperlen, den smukkeste og skønneste perle 

Oval, sand: stilhedsperle 

Perlemor; jeg-perlen 

Hvid: Overgivelsesperlen/dåbsperlen 

Oval, sand: stilhedsperle 

Sand: Ørkenperlen 

Oval, sand: stilhedsperle 

Blå: Bekymringsløshedsperlen 

Oval, sand: stilhedsperle 

To røde: Kærlighedsperlen og offerperlen (den kærlighed jeg får og den, jeg giver) 

Tre hemmelighedsperler: gemmer drømme og håb, som kun Gud kender 

Sort: natten og dødens perle

Oval, sand: stilhedsperle 

Hvid: opstandelsesperlen

Oval, sand: stilhedsperle 

Kristuskransen kan symbolisere et livsforløb, kirkeåret eller bruges som bedekrans. Der findes bøger med meditation og bønner for både voksne og børn, og forslag til lege og løb for børn. 

Jerusalemskirken i København har prøvet at bruge Kristuskransen i børne-arbejdet, hvor de koncentrerede sig om en ny perle hver aften. De lavede kransen medens de fordybede sig i de forskellige temaer. Som afslutning til hver aften, tændte de et stort lys i midten og bad sammen  omkringdet aktuelle tema. Både drenge og piger havde fundet ind i roen og alvoren af de forskellige temaer. 

 

Flere indput

Pia Søgård (børnekonsulenten) har en kuffert fuld af spændende undervisningsmateriale, som hun gerne vil fortælle om, og hun kommer også gerne og viser frem, såfremt du ikke fandt noget brugbart på denne side. Pia er også godt opdateret med, hvad de forskellige menigheder har erfaringer med, og henviser gerne til kontakter på tværs (relationer, der  rykker). Så der er ingen grund til at "køre fast".

Børnerådet har for 2007 afsat midler til hjælp jer børnekirkeledere til indkøb af undervisningsmateriale. Så få evt. en snak med Pia og send en ansøgning, så kigger vi på det.

Rigtig god fornøjelse!

PS: Her på siden er der også plads til jeres indput til undervisning.

Skriv til randi-morten@(if you can see this please update your browser)hovgaardbeslag.dk