Vellykket dragefestival i Odense

Bodil Kristensen fra Pionererne i Odense har skrevet denne beretning fra Dragefestivalen i Odense:

Selvom vejret over Odense var noget skyet, og der kom enkelte byger afholdt Samrådet i Odense ("Samrådet" er sammenslutning af de uniformerede korps) en velbesøgt festival.

Og det var et rigtigt dragevejr – godt blæsevejr.

Vi havde inviteret folk fra Odense drageforening med, og de kom med nogle store flotte drager.

Samuel og Magnus hjalp rådmanden med at åbne festivalen. Det foregik ved, at drengene holdt i en snor, hvori en bamse med faldskærm blev sendt op ad en noget større drage. Derefter klippede rådmanden snoren, og bamsen dalede ned. Alle bamser kunne få en sådan tur.

Man kunne også lave sin egen drage, de fløj rigtigt godt. En del børn og voksne havde deres egne drager med, så det var et flot syn med de mange farver på himlen.

Vi havde MS flaget oppe, med det har gemt sig på billedet

About Accounts

Du skal have brugernavn og kode for at kunne bruge funktionerne i det online forum. Vi opfordrer alle til at oprette en bruger!

Dragefestival til næste år?

Der er Dragefestival i Odense igen til næste år - sidste weekend i august 2010.
MS' grupper er meget velkomne. Kontakt Bodil Kristensen fra spejdergruppen i Odense for at høre mere.