MS-ledertræf 2012

 

Fredag d. 27. til søndag d. 29. januar

 

på Houens Odde Spejdercenter

 

Valgfrie workshops, fællesskab, lejrbål, hygge,
frisk luft og MS’ medarbejdermøde.

PL/PA-del i to spor for teenagerne!!!

Pris: 250 kr.

Tilmelding skal ske senest 1. december

Gør tanke til handling: Tilmeld dig nu. http://mbucongresso.standout.t3hot.dk/MS-ledertræf_2012På MS-ledertræf er der tradition for en festlig middag med forskellige temaer og aktiviteter. I år skal vi alle fejre MS’s 90 års fødselsdag. Så begynd allerede nu at finde kostume og effekter til et brag af en festmiddag. Der bliver ikke sparet på effekterne, så det er kun din fantasi, der sætter grænsen. 

 

Workshops

Lørdag kan du vælge mellem to forskellige workshops. Husk at skrive dit ønske på online tilmeldingens bemærkningsfelt.

Lav din egen kniv

For nogen er det at have en dolk, som man selv har lavet, en ting, som enhver spejder bør have. Nu får du muligheden! Du kommer til at lave skæftet til en kniv. Der bliver færdige kniv-blade, som bruges, da vi ikke har tid til også selv at lave disse. Du kan får ligeledes inspiration til, hvordan du kan lave en skede til din kniv.

Der er plads til max. 10 deltagere på denne workshop - tilmeld dig hurtigt, da pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle princippet.

Konflikthåndtering

Workshoppen bliver en vekslen mellem små oplæg og praktiske øvelser. Formålet er dels at klæde deltagerne på til at kunne håndtere de konflikter, de møder i deres frivillige arbejde som spejderledere, dels at give lederne inspiration til, hvordan de kan arbejde med de unge i konfliktsituationer, og derigennem være med til at styrke egne og de unges sociale færdigheder.

INDEN workshoppene er der en fælles undervisning for alle ledere på GRENSPORET og UDVIDET 2 (PL/PA), som giver en grundlæggende undervisning i konfliktforståelse, bl.a. lægges vægt på, at konflikter kan føre til udvikling. Hvis du har lyst til at arbejde mere med redskaber til konflikthåndtering og eksempler/erfaringer fra egen ledersituation, er det denne workshop, som du skal melde dig til.

 

MS medarbejdermøde

Hvert år holdes der medarbejdermøde i arbejdsgrenene i MBU. MS holder sit søndag for middag på Ledertræffet. Her fortæller spejderrådet om arbejdet i 2011 og planerne for 2012 og frem. Det er et møde med plads til dialog og hvor der er gode muligheder for at dele sine tanker med spejderrådet.

Også på medarbejdermødet kommer MS’s 90 års fødselsdag til at sætte sit præg. Vi skal officielt have jubilæumsåret ”skudt i gang”, og der kommer lidt optakt og smagsprøver på jubilæumslejren. Det er ligeledes stedet, hvor grupperne får invitationer til lejren med hjem.

 

 

<//span>

 

 

Hent invitationerne til gren- og PL/PA-sporene her:

Invitation_-_PLPA.pdf

indbydelse_2012._Endelig.pdf